Kiropraktor

Kiropraktik har udviklet sig til at blive en moderne, kundskabsbaseret behandlingsform, og er i dag en vigtig del af sundhedsvæsenet. Rigtig mange danskere med smerter i muskler og led opsøger i dag kiropraktor. Kiropraktoren er specielt god til at vurdere funktionen i hvert enkelt led i kroppen, med rygsøjlen som speciale. 

Hvad laver en kiropraktor?

Undersøgelse:
Kiropraktoren lytter til din evt sygehistorie, og laver en grundig undersøgelse, for at finde grunden(e) til dine symptomer. Kiropraktoren vurderer led, skelet, muskulatur, bindevæv og nervesystem, og giver dig information om din tilstand. Hvis kiropraktoren behøver mere information for at finde årsagen til problemerne, henviser de til røntgen/CT/MR eller lægespecialist. Flere kiropraktorer videreuddanner sig også indenfor diagnostisk ultralyd, der gør det muligt at visualisere det aktuelle området i bevægelse.

Behandling og forebyggelse 
Behandlingen for en moderne kiropraktor inkluderer flere teknikker, og bliver tilpasset individuelt efter dine behov og diagnose. De manuelle teknikker som benyttes er led justering, mobilisering, traktion og massage. Nogen kiropraktorer bruger også specialværktøj, som f.eks nåle og laser.

En central del af opfølgningen er forebyggende råd og vejledning. Dette indebærer alt fra enkle tips mod akutte rygsmerter, til råd om tilrettelæggelse af arbejdet på arbejdspladsen, mestring af stress, afspænding og konkrete øvelser for nakkesmerter, ondt i ryggen, skulderplager eller andet.  

Primærkontakt:
Kiropraktorer i Danmark har status som primærkontakt med selvstændig behandleransvar på linje med læger, tandlæger og psykologer.

Som primærkontakt kan kiropraktorer:

  • Rekvirere billeddiagnostik (røntgen, CT, MR)
  • Diagnostisere
  • Henvise til anden behandling ved behov

Sygesikring:
Alle kiropraktorpatienter i Danmark får automatisk dækket en del af behandlingen gennem sygesikring. Du behøver ikke lægehenvisning for at få dette.

Dansk Kiropraktorforening
Alle kiropraktorerne i SUNDHEDSHUSET er statsautoriserede og er medlem af Dansk Kiropraktorforening Dette er et kvalitetsstempel du bør se efter, når du vælger kiropraktor.

Se Kiropraktorforeningens hjemmeside for mere information om uddannelse, politik og anden relevant faginformation.

Tidsbestilling:
Vi tilstræber, at du får en tid så hurtigt som muligt. Hvis du ikke finder en ledig tid på nettet, kan du ringe til klinikken direkte. Bestil tid online her!