Kropsakupunktur

Akupunktur/kropsakupunktur:
Akupunktur er en flere tusind år gammel behandlingsform, der har sin oprindelse i Østen og Traditionel Kinesisk Medicin (TCM). Akupunktur betyder behandling med nåle, og er en afbalancerende behandling af hele kroppen/ mennesket. 

Akupunkturen bygger på den teori, at skaber balance mellem yin og yang, og sørge for at kroppens livsenergi også kaldet Qi, kan flyde frit i de rigtige retninger i meridianerne. Hvis livsenergien Qi er forhindret i at cirkulere frit, kan der opstå ubalance og blokering, som kan medfører smerte og sygdom.
Akupunktur har vist sig som en skånsom og yderst effektiv behandlingsform, og mange års erfaring og resultater har medført, at lægevidenskaben i vesten nu også er blevet interesseret heri. På mange hospitaler verden over indgår akupunktur nu i patientbehandlingen.

Hvad kan akupunktur anvendes til?
WHO (Verdenssundhedsorganisation), har udarbejdet en liste over en lang række lidelser, hvorpå akupunktur har en positiv dokumenteret effekt.

WHO’S liste:

  • Alle former for smerter
  • Ryg- og iskiassmerter
  • Piskesmæld
  • Hovedpine, Migræne, Trigeminus neuralgi, lammelser
  • Tennis og golfalbue
  • Frossen skulder
  • Hormonelle forstyrrelser (Hedeture, fertilitets problemer, graviditetskvalme, stofskifte)
  • Menstruations problemer
  • Mave- og tarmlidelser (Colitis, Morbus chron, halsbrand, forstoppelse, diarre, oppustethed)
  • Astma, bronkitis, hoste, åndenød
  • Allergier (Høfeber, duft- og kontakt allergi, MCS)
  • Bihule- og Pandehulebetændelse
  • Eksem, udslæt, uren hud, kløe, helvedsild.
  • Kredsløbsproblemer, ødemer
  • Gigtsygdomme i led og muskler

Derudover kan akupunktur også med stor fordel anvendes til:

  • Tobaks afvænning
  • Sukker afvænning
  • Psykiske lidelser (Stress, depression, angst, søvnproblemer, manglede energi)
  • Kvalme stillende og energigivende i forbindelse med kemoterapi.

Akupunktur kan lyde som en mirakelkur, men hvis symptomer og sygdomme betragtes som en ubalance i kroppen, bliver det mere forståeligt, at akupunktur som balanceskabende behandling kan have så bred en effekt.

Hvordan foregår en behandling og hvordan virker det?
Akupunktur bygger på et holistisk menneskesyn, hvor det er det hele menneske der behandles og ikke kun symptomet. Derfor er det vigtig, at få så mange informationer af klienten som muligt, hvilket gøres via en samtale, hvor der stilles en række spørgsmål. Derudover anvendes der tunge- og pulsdiagnose som værktøjer til at klarlægge kroppens ubalancer, hvorefter diagnosen og behandlingen fastlægges.

Behandlingen foregår ved at, der indføres tynde, sterile engangsnåle i udvalgte punkter på kroppen. Punkterne er forbundet med kroppens indre organer via interne forbindelser (meridianer/ energibaner). Ved indsætningen af en nål i et akupunkturpunkt påvirker man livsenergien (Qi), hvorved energien flyder frit og balancen i meridianernes energiforløb genfindes. Behandlingsreaktionen kan være alt fra kulde, varme, afslappelse, kløe, summen og til prikken flere steder på kroppen.
Første behandling varer ca. 45-50 minutter incl. samtale og journalskrivning. Efterfølgende behandlinger varer ca. 40 min.
Antal behandlinger afhænger af den enkelte klients tilstand, men der skal være en effekt af behandlingen inden for de 3 første behandlinger.
Efter behandlingen oplever nogle klienter træthed, og andre oplever forøget energi og bedring. Der kan også opleves en opblussen af symptomerne samme dag eller dagen efter. Husk at indtage rigeligt med væske (vand) efter behandlingen, så kroppen får hjælp til udskillelse af affaldsstofferne.
Kropsakupunkturen suppleres ofte med andre behandlingsformer såsom: Øreakupunktur, laserakupunktur, El-stimulation, TDP-lampe, KST-teknikker, kiropraktik, massage, øvelser og vejledning i kost og gode tilskud.

Sygesikringen ”danmark” giver tilskud til behandling med akupunktur, da jeg er RAB/SA-registreret gennem Dansk Akupunktur Union.

KLIK HER FOR AT GÅ TILBAGE TIL AKUPUNKTUR BEHANDLINGSOVERSIGT